Nyheder

Nyheder fra nær og fjern.
Forside Nyheder
Nyheder
Fototur - Randers Regnskov PDF Udskriv Email
Skrevet af Finn Nielsen   
LadyRandersKl. 07 om morgenen starter 3 friske fotografer (Frank, Michael J. og Finn) fra Odense med Randers Regnskov som målet. Vi ankommer 1 time før åbningstidspunktet (Finn kører friskt), og
når at få morgenmad i Føtex før vi kommer indenfor i skoven. Der er mange mennesker lige fra morgenstunden, så der må kæmpes lidt ind imellem. Duggen giver nogle spændende tågebilleder,
som slettes efterfølgende,- herretoilettet med varmluft dyser til håndtørring klarer problemet.

Der fotograferes kun afbrudt af kaffe/is pauser og frokost indtil kl. 15. Dagens sidste foto er af den søde kantine dame, som mener, vi endnu mangler at fotografere det kønneste i regnskoven (Finn tog chancen). Hvad hun egentlig mente, står hen i det uvisse, men hun er nu inkluderet i denne rapport.
Billeder af andre dyr end ovennævnte hundyr må vente, indtil vores turkonkurrence er overstået.

PS.- hvis fotomodellen vil i kontakt med de flotte fyre fra Midtfyn, kan hun blot maile til klubben.
 
Regler - Emnekonkurrence PDF Udskriv Email
Skrevet af Stefan Mehl-Ludvigsen   

Emne Konkurrence:

Sammen med billeder til klub konkurrencen afleveres der også 1 billede til en emne konkurrence. Dette billede tæller IKKE med i klub konkurrencen. Reglerne for emne konkurrencen er:

  • Der afleveres 1 billede som udtrykker fotografens fortolkning af emnet.
  • Serier er IKKE tilladt
  • Max størrelse 30 x 40 cm inkl. støttekarton
  • Den ene side på selve billedet skal mindst være 18 cm.
  • Der må afleveres enten som Farve eller Sort/Hvid. (Der er kun en kategori)
  • Et billede (motiv) kan KUN afleveres til emne konkurrencen 1 gang. (Har billedet været brugt i andre konkurrencer i klub regi så som Klub eller Natur konkurrencen betragtes det som brugt og kan IKKE afleveres til emne konkurrencen)For at en billede kan genbruges senere skal der være foretaget væsentlige ændringer i billedet (Farve til Sort/hvid er IKKE en væsentlig ændring) I tvivlstilfælde afgøre bestyrelsen om billedet fremstår med væsentlige ændringer. Denne afgørelse er uomtvistlig
  • Et billede der har været afleveret som en del af en serie, kan ikke afleveres som enkelt billede, med mindre det har gennemgået væsentlige ændringer, som beskrevet ovenfor.
  • Billeder afleveres med klubnavn og titel - Uden navn.
  • Billederne bedømmes ikke i forhold til 1-20 points skalaen.
  • Den udpegne dommer kårer en vinder i blandt de indleverede billeder. Dette billede præmieres af bestyrelsen.
  • Enme konkurrencen afsluttes fra gang til gang. Der kåres med andre ord ikke en "Klub Emne Mester" ved årets udgang
  • Afleveringsfristen skal overholdes. Ved for sen aflevering vil billederne ikke indgå i konkurrencen

 

 
Årets Naturfotograf i Midtfyns Fotoklub 2009 PDF Udskriv Email
Skrevet af Michael Jensen   
NaturFotoMester2009Den 8. Februar blev det afgjort hvem der blev årets naturfotograf 2009 i Midtfyns fotoklub. Det blev Frank Joe Hansen der løb med titlen og æren. Frank brænder for naturfotografering, det er der han finder stort set alle sine motiver. Han har kastet sin kærlighed på insekterne og krybdyr. Kravl, som mange andre overser eller træder på, har givet ham mange antagelser og anerkendende ord. Til trods for det, var det med et særdeles flot og vel komponeret billede af en Kronhjort, at han tog titlen. Det skal også nævnes at det var Finn Nielsen der tog 2. og 3. pladsen.

7 fotografer havde tilsammen indleveret 27 billeder til konkurrencen. Der var et højt niveau blandt de indleverede billeder, som spændte vidt hvad motiver angik. Fra eksotiske rejsebilleder til billeder der kunne tages lige uden for bygrænsen. Der var enkelte billeder der brød med de internationale regler for naturfotografering, uden der dog blev slået hårdt ned på det. Skal et naturbillede ud i verden skal fotografen dog huske at holde sig til de strenge internationale regler. Man kunne aflevere 5 billeder hver, men titlen blev alene uddelt på baggrund af det bedste billede. Alle billeder der har været med i konkurrencen kan ses på klubbens hjemmeside i et særligt galleri.

Vi vil også i år kåre årets naturfotograf, så begynd allerede nu at overveje hvilke billeder du skal deltage med. Krav, vilkår og kriterier er de samme som i 2009 og kan ses her på hjemmesiden.
 
Naturen Netop Nu - Marts PDF Udskriv Email
Skrevet af Michael Jensen   
Nu hvor den hvide dyne snart er helt væk, vil der ikke gå lang tid før det første forår vil spire frem. Det betyder så at der heller ikke er lang tid til at man kan finde makroen eller en vidvinkel frem og ligge sig på maven for at tage spændende billeder af de først vækster som vintergækker, erantisser, skovsyre, brændenælder og de først spiger af anemoner. Når man nu er kommet ned på maven, så prøv af vende sten, blade, bark stykker eller en træstub så skal du bare se liv. Her skal man nok være lidt hurtig, men der er mulighed for årets først insekt billeder. Der skal først noget varme i luften før der for alvor kommer gang i de flyvende insekter.

Noget andet man vil kunne finde når temperaturen er komme et stykke over minus, hen sidst på måneden og første i april er de først padder og krybdyr. Hugormen, snogen, frøer og tusser begynder at røre på sig på dette tidspunkt. Der er den fordel, at de på det tidspunkt endnu ikke rigtig er gennem varmet. Så de flygter ikke lige så hurtigt som på en varm sommer dag. Det er på en solskins dag du går efter dem. Er det hugormen du går efter er Fynshoved et godt sted. Ellers find en solbeskinnet mose. I den våde del af mosen finder du snogen og i den tørre del hugormen. Finder du en ren lille skovsø kan du finde salamander, frøer og tusser. Dem kan der også være mange spændende billeder i, hvis du griber det rigtig an.

HUSK NÅR DU HAR MED DISSE TYPER AF DYR AT GØRE, SÅ HAR DU AT GØRE MED NOGLE AF DE MEST TRUDETE DYR I DANMARK. DYR DER KRÆVER DEN STØRSTE RESPEKT. EN RESPEKT DER ER LOV FÆSTNET. DE ER MAX FREDET.  

Hvis man er til bevingede væsner, så begynder trækfuglene at komme nu. Undertegnede har hørt om de første Stære og inden længe kommer de væltede. Ænder, gæs, vadefugle, sangfugle ja det er bare at komme der ud. Fordelen ved at fotografere fugle er at de findes alle steder. Men skal der komme et par tip om steder, er Monnet den sydøstlige del at Tåsinge, Vest Stadil fjor, Odense fjor eller grusgravene i Davinde gode steder at køre til. Ellers kan du gå ind på Dansk ornitologisk forenings hjemmeside. Her går du ind under lokalafdelinger så kan du se hvad de lokale DOF medlemmer har ind rapporteret af arter og hvor de er set. Nok om naturen netop nu, se at kom der ud.
 
Regler - Årets Naturfotograf i Midtfyns Fotoklub PDF Udskriv Email
Skrevet af Michael Jensen   

Klubben indkalder en gang om året billeder til Årets Naturfotograf i Midtfyns Fotoklub, med aflevering på en nærmere fastsat dato i November.

Aflevering i følge nedenstående regler.

  1. Afleveringen er DIGITAL.
  2. Billeder afleveres i følgede format:
    • Jpg
    • Max bredde: 1024
    • Max højde: 760
  3. Billederne navngives som følger:
    • titel-afleveringsnummer.jpg (f.eks. "En Blomst-001.jpg"
    • Der må ikke benyttes æ,ø,å i navngivningen
    • Afleveringsnummeret udleves ved tilmelding til konkurrencen
  4. Der må max. afleveres 5 billeder.
  5. Der må ikke afleveres billeder der tidligere har deltaget i en anden af klubben konkurrencer - herunder klub og emne konkurrencer
  6. Billedet skal på en naturlig måde skildre vilde dyr, fisk, fugle, insekter eller planter i et for objektet naturligt miljø. Billeder af uberørt landskab kan også deltage.
  7. Der må gerne være menneske skabte elementer i billeder - de skal dog være yderst sekundære og uden betydning for billedet.
  8. Ved aflevering bedømmes alle billeder for om de overholder ovennævnte krav. Bedømmelsen foregår blandt de deltagende fotografer og kan der ikke opnås enighed om et billedes gyldighed bortfalder det fra konkurrencen. Den pågældende fotograf har så mulighed for at fremsende et erstatningsbillede indenfor 1. uge.
 
<< Første < Forrige 1 2 3 4 5 6 7 Næste > Sidste >>

JPAGE_CURRENT_OF_TOTAL